Forside
Ordblind/Dysleksi
Hvad er Dysleksi
Dysleksi Jan Møller
Rådgivning Dysleksi
At være lærer
Undervisning
Retsag Helsingør
Samarbejdspartnere
Kontakt


Om ordblindhed

Hvad er ordblindhed eller dysleksi?

Disse to ord bruges om mennesker, der har svært ved at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. At være ordblind er som at cykle i modvind. Man kommer langsomt frem, bliver træt og får mest lyst til at stå af. Og så kører alle andre ubesværet af sted!

Det er et alvorligt handicap ikke at kunne læse og skrive i et samfund, hvor læse- og skrivekravene er stadigt stigende.

Når et barn ikke kan følge med i den første læse- og skriveundervisning, er der nogen, der tror, at barnet er mindre modent end de andre børn. Men ordblinde eller dyslektikere er som folk er flest. De er lige så vågne og begavede, de er ligeså arbejdsomme, de har lige så mange resurser som andre, de ser og hører normalt, og de findes overalt i samfundet.

Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive.

Øget viden om ordblindhed vil betyde, at den ordblinde person møder større forståelse og får større tiltro til egne resurser.

Jo før problemerne erkendes og opdages, desto bedre resultater kan der opnås. Selv om det er sværere for ordblinde at lære at læse, så kan det lykkes. Men det kræver en væsentlig større indsats og støtte til at gøre denne indsats.

Der findes ikke et enkelt tegn, som viser at et barn er ordblind. Måske har barnet tidligt haft sproglige vanskeligheder. Det kan være, at barnet har temmelig svært ved at lære bogstaverne. Det kan være, at barnet læser usikkert og gætter for meget, eller at barnet måske ikke læser ordene, men snarere lærer teksten udenad. Barnet prøver måske også at undgå at læse og skrive. Det kan også være, at barnet læser nogenlunde, men at det kan være svært at forstå, hvad han eller hun skriver.

For at forstå hvad dysleksi eller ordblindhed er, må man vide, hvilke særlige krav det skrevne sprog stiller til den, der skal lære at læse. Ordblinde har svært ved at lære sig at udnytte det alfabetiske system, som vores skriftsprog bygger på.

De har svært ved at sætte de rigtige lyde på bogstaver og bogstavfølger, så de danner ord og mening. Disse vanskeligheder kommer klart til udtryk, når man beder dem om at læse nye ord, f.eks. ord de ikke har set før eller nonsensord som sak, blæf og halibut.

Nye ord og nonsensord har ikke en genkendelig form, det har til gengæld ord, der er hyppige og forekommer ofte. Sådanne ord læses af den ordblinde som ordbilleder.

Et andet kendetegn er, at mange af de fejl, ordblinde laver, når de læser eller skriver, ikke stemmer overens med de mest almindelige regler for sammenhængen mellem bogstaver og lyd. Ordblindes vanskeligheder virker ofte uventede i forhold til den alder, de har, og hvad de kan på andre områder.
(Kilde: Videnscenter for Ordblindhed)

 

Definition på ordblindhed

Professor Carsten Elbro har i 1992 defineret orblindhed i Det danske Nationalleksikon:

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.
I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften.

Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale.

Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv.

 

Tegn på ordblindhed

Nogle tidlige kendetegn

  • Ordblindhed i familien
  • Vanskeligheder med talesproget:
  • Forsinket taleudvikling
  • Barnet bruger i lang tid enkeltord i stedet for sætninger
  • Barnet har svært ved at få styr på udtalen af ord med flere konsonanter (f.eks. strømpe, springe, længst)
  • Barnet har vanskeligheder ved hurtigt at benævne ord
  • Vanskeligheder med at huske sangtekster, at rime og remse og følge længere beskeder
  • Barnet viser ringe interesse for bogstaver (f.eks. i eget navn) eller bøger.
  • Når det drejer sig om ordblindhed, er det vigtigt, at man sætter ind så tidligt som muligt. (Kilde: Videnscenter for Ordblindhed)

I en dansk langtidsundersøgelse fra 1996 har man fundet, at man allerede i børnehaveklassen kan forudse vanskeligheder for fire ud af fem børn, hvis forældre har læsevanskeligheder. Det er især barnets vanskeligheder med sproget, der forudsiger læsevanskeligheder. Men ordblindhed i familien er også et vigtigt tegn.

Kendetegn, når barnet begynder i skolen

Børnehaveklasse

  • vanskeligheder med at rime
  • vanskeligheder med at huske bogstaver eller tal
  • vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i et ord (f.eks. at finde ud af, hvordan ordet ´lur´ vil lyde, hvis man fjerner det første bogstav ´l´.)
  • vanskeligheder med at huske ord

Vanskeligheder med at rime betyder, at barnet har svært ved at forstå, at to ord er i ´lydfamilie´ med hinanden, selv om de ikke ligner hinanden i betydning, f.eks. mand/spand, hus/mus, potte/måtte.

1. klasse

  • vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til ord
  • vanskeligheder med hurtigt at genkende ord i læsning
  • vanskeligheder med stavning
  • vanskeligheder med at lære tabeller og løse matematikopgaver

Det er en gammel, men delvis forkert opfattelse, at ordblinde har svært ved at kende forskel på højre og venstre. Og mange forældre bliver bekymrede, når deres barn i 1. klasse spejlvender bogstaverne eller bytter rundt på bogstaverne i ord. Mange undersøgelser har vist, at ordblinde er lige så gode som andre til at opfatte retning, f.eks. når de skal tegne abstrakte figurer af. Derimod er der det rigtige i den traditionelle opfattelse, at nogle ordblinde har svært ved at huske navnene på retningerne. De kan blive usikre på, til hvilken side højre er, men de er ikke i tvivl om, i hvilken side af vejen de skal køre. Tilsvarende er nogle ordblinde børn lang tid om at lære navnene på abstrakte begreber såsom ugedage og måneder.

Nogle forældre oplever senere i skoleforløbet, at barnet klarer sig ringere i matematik. Det behøver ikke at hænge sammen med en ringe matematisk forståelse, men det kan være udtryk for, at tekststykkerne er for vanskelige at læse. Nogle børn viser måske kun en eller to slags vanskeligheder, men oftere er der tale om en kombination af følgende kendetegn:

Senere klasser

  • læser meget langsomt og upræcist i alle fag med tekster
  • vanskeligheder med at lære fremmedsprog
  • nederlagsfølelse og evt. sociale problemer

En del forældre går til øjenlægen med deres barn, når barnet får store læsevanskeligheder. Øjenlægen undersøger så barnets syn, men finder sjældent synsproblemer, som kan forklare læseproblemerne. Og øjenlægen kan derfor sjældent hjælpe barnet. Ordblindhed er ikke knyttet til synet, sådan som f.eks. farve- eller natteblindhed er. Men selv små afvigelser fra et normalt syn kan meget let forstærke barnets ordblindhed, så barnet ikke bruger sit syn godt nok, når det læser.

Børn med nedsat hørelse på grund af væske i mellemøret, ørepropper eller andet kan i den periode problemet står på have nogen vanskeligheder med at opfatte og udtale ordene præcist, men dårlig hørelse som sådan er ikke årsag til ordblindhed.

Unge ordblinde

  • læser langsomt og upræcist
  • fortsætter med at stave upræcist, staver ofte samme ord forskelligt i samme stykke
    udsætter opgaver med læsning
  • undgår skrivning
  • kan have problemer med at resumere tekster
  • kan have problemer med at besvare åbne spørgsmål til tekster
  • kan have ringe korttidshukommelse
  • kan have problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller strategier
    arbejder langsomt
  • kan have ringe opmærksomhed på detaljer eller fokusere for meget på dem
  • kan misforstå information
  • kan have problemer med at færdiggøre ansøgninger
  • kan have mangelfuldt ordforråd
  • kan have et utilstrækkeligt lager af viden fra tidligere læsning
  • kan have problemer med planlægning af tid og opgaver
     

Voksne ordblinde

  • skjuler ofte deres læseproblemer; laver mange udflugter
    staver dårligt, er afhængige af andre
  • undgår skrivning
  • ofte gode til at formulere sig verbalt
  • stoler på deres hukommelse; kan have en udmærket hukommelse
  • har ofte gode sociale og menneskelige egenskaber
  • kan være rigtig gode til at aflæse mennesker (intuition)
  • arbejder ofte langt under deres intellektuelle potentiale
  • kan have problemer med planlægning og organisation
  • kan have problemer med tiden (kommer ofte for tidligt, for sent eller glemmer aftaler)

 

©  Design-Jan Wulff Møller

Licensed by KKR-Consult