Forside
Dom Østre landsret
konklusion af Dom
Prof. Neils Egelund
Helsingør O-Hus?
Helsingør Lovbrud
Tilbage KKR.Consult




 
 

Min skoletid var et helvede

Jyllands Posten
Af SARA ZANKEL 
Offentliggjort 22.09.08 kl. 10:35 
 

XXX Wulff Møller er ordblind, men af skolen fik han at vide, at han var dårligt begavet. 

I otte år har kommunen fortalt XXX Wulff Møller, at han er dårligt begavet. Derfor har han tilbragt hele sin skoletid i specialklasser sammen med voldelige, handicappede og retarderede børn.

Men 16-årige XXX er hverken dårligt begavet eller adfærdsvanskelig. Tværtimod viser flere psykologiske undersøgelser, at XXX er kvik og hurtig til at lære.

XXX' eneste problem er, at han er ordblind.

»Min skoletid var et helvede. Mine klassekammerater var slet ikke normale. Nogle af dem var mentalt ligesom små børn, og andre var meget voldelige og smadrede computere og lamper, når de blev sure. Jeg havde ingen normale børn at tale med og lege med,« fortæller XXX, der i dag går i 10. klasse.

Tiggede om ny bog
XXX har på intet tidspunkt fået den særlige ordblinde-undervisning, der kunne have sikret, at han havde lært lige så meget som andre børn. Og i lange perioder fik han nærmest ingen undervisning overhovedet.

»Det meste af dagen gik med løbeture og afslapningsøvelser. Nogle af de andre børn havde DAMP og ADHD, og dem hjalp det rigtig meget. Men jeg ville jo bare gerne have dansk og matematik og lære noget ligesom almindelige børn,« siger XXX.

Efterhånden kom XXX til at hade skolen. Men han kan stadig huske, at han engang var ivrig efter at lære.

»I fjerde klasse tiggede jeg min lærer om en ny matematikbog, for jeg havde haft den samme bog siden anden klasse og kunne den udenad. Men læreren sagde, at jeg måtte vente på, at mine klassekammerater også kunne følge med,« husker XXX.

Dårligt begavet?
Helsingør Kommune bestemte sig tidligt for, at XXX var dårligt begavet og havde indlæringsvanskeligheder. Baggrunden var, at han fik en lav score i en intelligenstest. 

Fagkundskaben er dog enig om, at testen er meget usikker, og XXX har da også senere taget den samme test med betydeligt bedre resultat. Flere børnepsykologer og undersøgelser har også siden slået fast, at XXX er en helt normaltbegavet dreng, der blot lider af middelsvær ordblindhed.

Alligevel har Helsingør Kommune ikke givet ham ordblindeundervsining, men gemt ham af vejen i specialklasserne.

»I dag ved jeg selvfølgelig godt, at jeg ikke er dum. Men da jeg var mindre, tænkte jeg, at jeg nok var lidt retarderet. Hvorfor skulle jeg ellers gå i klasse med de mærkelige børn?« siger XXX.

Retssag
XXX' far, Jan Wulff Møller, har i flere år kæmpet med Helsingør Kommune for at sikre XXX en ordentlig ordblindeundervisning.

»Min søn kunne sagtens have haft en god og lærerig skoletid, men er i stedet blevet stuvet af vejen i den billige løsning, som er specialklasserne,« siger han.

Jan Wulff Møller har derfor flere gange flyttet XXX rundt på forskellige skoler i håb om at finde et sted, der kunne tilbyde ordblindeundervisning. Men forgæves.

Nu er det endt i et sagsanlæg. Retssagen er netop afsluttet, og Østre Landsret afsiger sin dom senest den 11. november.

»Det er desværre for sent for min søn, for han går snart ud af skolen. Men jeg håber, at sagen kan skabe opmærksomhed om, hvordan ordblinde børn behandles rundt omkring,« fortæller Jan Wulff Møller, der til daglig arbejder som konfliktløsningskonsulent.

Helsingør Kommune har ingen kommentarer til sagen, men afventer rettens afgørelse.

»Men vi mener, vi har gjort, hvad vi skulle,« siger direktør for Børne- og Ungeforvaltningen i Helsingør, Bjarne Pedersen.

Selvlært
Noget tyder dog på, at Helsingør Kommune har indset, at XXX' eneste handicap er ordblindhed.

Endelig er XXX nemlig undsluppet specialklasserne og går i dag i en 10. klasse for normaltbegavede, ordblinde børn.

»Men hver eneste dag bliver klassen slået sammen med en specialklasse. Så nu sidder jeg igen sammen med jævnaldrende, der mentalt er som små børn. Nogle græder hele tiden, og nogle kan næsten ikke tale. Det er slet ikke deres skyld, og de er også meget søde. Jeg kan bare ikke se, hvordan jeg skal lære noget, når jeg går i klasse med dem,« siger XXX.

XXX kan godt læse og skrive - men med besvær. Og langt det meste af det, han kan, har han lært sig selv foran computeren derhjemme.

Fremtiden har han ikke taget stilling til endnu, og da snakken falder på uddannelse, bliver han for første gang tøvende og usikker.

»Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg får en uddannelse. Jeg har jo ikke ligefrem gode erfaringer med skolesystemet,« siger han tørt.

 

 

Ordblinde børn svigtes

Jyllands Posten
Af SARA ZANKEL 
Offentliggjort 21.09.08 kl. 23:21 
 

Mange ordblinde børn får ikke den undervisning, de har krav på. Der er flere retssager mod kommuner på vej fra utilfredse forældre. 

16-årige Anders Wulff Møller er langt fra det eneste ordblinde barn, der bliver stemplet som dum og ikke får den nødvendige undervisning. Og Anders' far er heller ikke den eneste, der går rettens vej for at sikre sit barns rettigheder.

Kommunerne kan nemlig forvente langt flere sagsanlæg fra forældre og børn, der føler sig svigtede, advarer Ordblindeforeningen.

»Overalt i Danmark sidder der børn, som ikke får den undervsining, de har krav på. Det er ganske almindeligt, at ordblinde børn placeres i specialklasser sammen med lavtbegavede, hvor de ikke hører til,« siger formand for Ordblindeforeningen Hans-Pauli Christensen.

Ordblindeforeningen får hver eneste dag mindst trefire henvendelser fra bekymrede forældre, der mener, at deres ordblinde børn bliver forsømt af folkeskolen og kommunerne. Foreningen er også i kontakt med flere forældre, der lige nu overvejer sagsanlæg mod deres kommune.

Svært at vinde
»Det burde ikke være nødvendigt at køre retssager for at få den undervisning, man har ret til ifølge folkeskoleloven, men det er det åbenbart,« siger Hans-Pauli Christensen.

Han understreger dog, at der også findes kommuner, der er rigtig gode til at tage sig af de ordblinde børn.

Men forældrene skal regne med, at det er svært at vinde en retssag mod det offentlige.

»Der skal virkelig være tale om klokkeklart svigt af reglerne, før man kan vinde en sag mod en kommune. Det er ikke nok, at man er utilfreds med kvaliteten af en ydelse som for eksempel ordblindeundervisning,« Steen Rønsholdt, der er professer i jura på Københavns Universitet. 

Forklaringen er, at det ofte vil ende i et spørgsmål om ressourcer, og det er i sidste ende et politisk spørgsmål.

»Det er ikke domstolens opgave at beslutte, om en offentlig ydelse er god nok eller ej. Det er op til politikerne,« siger Steen Rønsholdt.

Derfor har domstolene traditionelt set været meget forsigtige med at blande sig i de offentlige ydelser.

XXX Wulff Møllers retssag er den tredje på få år, hvor forældre har været utilfredse med skolens undervisning af ordblinde.

Flere sagsanlæg
Også Steen Rønsholdt tror, at vi vil se flere sagsanlæg af samme slags i fremtiden, men tvivler på, at forældrene vil vinde særligt mange.

»Der er jo mange børn, der forlader folkeskolen uden at kunne læse. Skal de så alle lægge sag an? Det er jo helt umuligt, og det vil domstolene være meget forsigtige med at åbne for,« siger Steen Rønsholdt.

 

 

 

©  Design-Jan Wulff Møller

Licensed by KKR-Consult