Forside
Dom Østre landsret
konklusion af Dom
Prof. Neils Egelund
Helsingør O-Hus?
Helsingør Lovbrud
kontaktInterview
Tilbage KKR.Consult



 
 

Konklusion af Landsretdom B346501G-KUH. 
Mangelfuld undervisning af ordblind elev fra Helsingør

Sagkyndige:
Professor dr. phil. Carsten Elbro Københavns Universitet.
Cand. psych. Laila Boye.
Læsekonsulent Kirsten Jacobsen.

Helsingør Kommune   Retssag Helsingør Kommune   Helsingør


De i dommen nævnte præmisser er tolket med følgende af Jan Wulff Møller og anerkendt af :

Professor dr. phil. Carsten Elbro Københavns Universitet.
Cand. psych. Laila Boye.
Læsekonsulent Kirsten Jacobsen.
Master i specialpædagogik Lis Pøhler.
Ordblindeinstituttet Skoleinspektør Karl-Åge Andreasen
Hans Pavli Christiansen formand for ordblindeforeningen. 
Advokat Lars Borring.

 Dommen har slået fast, at XXX Wulff Møller er ordblind og har brug for ordblindeundervisning.
 

 De sagkyndige udtaler,

"at det hidtil har været almindelig pædagogisk praksis at skelne mellem ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder på denne måde: Ved ordblindhed forstås specifikke indlæringsvanskeligheder, som kun rammer læsning og skrivning. Derimod rammer generelle indlæringsvanskeligheder (lav intelligens) et bredere sæt af færdigheder.
En elev med generelle indlæringsvanskeligheder kan eventuelt have nogle af de vanskeligheder (”ordblindetræk”) som kendetegner ordblinde. Efter den skelnen kan man godt tale om, at XXX Wulff Møller har generelle indlæringsvanskeligheder med ordblindetræk, men en diagnose som ”dårligt begavet” er imidlertid pædagogisk helt uproduktiv."

 

 "Imidlertid bygger denne skelnen på en udbredt, men forkert forestilling, nemlig den, at specifikke læse- og stavevanskeligheder er af en anden art og skal behandles pædagogisk forskelligt fra læsevanskeligheder, der er en del af mere generelle indlæringsvanskeligheder. De seneste ca. 20 års forskning i læsevanskeligheder tyder tværtimod på, at læsevanskelighederne både i art og oprindelse er de samme, uanset om eleven klarer sig godt eller dårligt på en almindelig intelligensprøve (i hvert fald ned til en IQ på ca.70 og formentlig lavere) Det er i runde tal godt halvdelen af børn med Downs syndrom (typisk IQ 20–50), der lærer at læse.

Det er således snarere rigtigt at sige, at ordblindhed kan findes både med og uden andre vanskeligheder."

 

 De sagkyndige udtaler hermed, at XXX Wulff Møller har krav på undervisning for sine læse- og stavevanskeligheder (ordblindeundervisning), uanset om han har generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder.


 Dette har endvidere til følge, at en WISC-test ikke bør afgøre, om der skal gives ordblindeundervisning eller ej. Om WISC-testen der er foretaget 2 gange, udtaler de sagkyndige, at især den første test er forbundet med betydelig usikkerhed om resultatet og af den grund burde have givet anledning til en uddybende undersøgelse.
Endvidere fremgår det tydeligt af kommentarerne til de enkelte prøver og til afprøvningen som helhed, at XXX tydelig ikke bryder sig om situationen, og at det ligeledes gør WISC-testen usikker. XXX sproglige vanskeligheder kan også have haft betydning for resultatet. Scoringsresultatet skal ses i forhold til hans generthed, manglende lyst til at være i centrum og ringe selvtillid, og pålideligheden drages åbent i tvivl.
Endvidere udtaler de sagkyndige, at der er betydelig forskel på resultaterne af de 2 WISC-testninger, hvilket der ikke bør være. Det gør testresultatet usikkert.
   Det er også sandsynligt, at XXX usikre følelsesmæssige situation kan have haft negativ indflydelse på resultatet af WISC-testen.

 Cand. psych. Laila Boye har forklaret, at generthed og ringe selvtillid der er kendetegnet for ordblinde børn, kan have stor betydning for udfaldet af en WISC- test.

 Den af kommunen under hovedforhandlingen pludselig fremlagte IL prøve (Læsefærdighedsprøve) blev af professor dr. phil. Carsten Elbro gennemgået og præsenteret den efterfølgende dag, og den viste, at XXX har en profil der minder om middelsvær ordblindhed. Den del af testen, der omhandler læseforståelse, viser ikke at XXX er begrænset af forståelsesproblemer. Hvis XXX alene havde gennemført denne prøve, ville man have koncentreret den undervisningsmæssige indsats om ordblindhed.

 De sagkyndige fastslår hermed, at en WISC-test er et utilstrækkeligt grundlag for vurdering af en elevs fremtidige undervisning, og i tilfældet med XXX Wulff Møller bliver WISC-testens relevans for vurdering af læsevanskelighederne draget åbenlyst i tvivl.

 Endvidere udtaler de sagkyndige, at det undrer dem, at der ved den indledende undersøgelse på ingen måde henvises til undersøgelser og udredning af læse- og stavefærdigheder, og der i det hele taget ikke er gennemført undersøgelser af forudsætninger for andre specifikke faglige færdigheder, som fx matematik.
 
 De sagkyndige udtaler, at det var heller ikke normal praksis på det tidspunkt, men
at det er en mangel og bør være praksis, at der foreligger en skriftlig handleplan såvel socialt som fagligt for et barn i specialklasse.
 Uden læse- og skriveundersøgelser, eller undersøgelser af forudsætninger for andre specifikke faglige færdigheder, er det ikke muligt at planlægge og give den korrekte undervisning.

 De sagkyndige udtaler, at Helsingør Kommune ikke har levet op til de rimelige forventninger med hensyn til at undersøge, hvilken undervisning der var relevant for XXX Wulff Møller og som skulle gøre ham parat til det videre forløb efter folkeskolen.
 

 Ledende Psykolog i Helsingør Kommune Danielle Mikkelsen udtalte som vidne under sagen, at hun ikke mente, at et WICS-testresultat kan være påvirket af hvordan en elev har det psykisk. Dette er ikke korrekt.
 

 De sagkyndige har ikke overfor Landsretten kunnet vurdere om Helsingørs Kommune har levet op til lovgivningen, da Helsingør Kommune ikke har udleveret faglig dokumentation.

 De undrer sig over, at der i det fremsendte materiale fra Helsingør Kommune ikke foreligger en læsefaglig undersøgelse af XXX udarbejdet i PPR-regi eller i klassen. Der mangler beskrivelse af indhold af undervisningen generelt, og det undrer, at de specifikke indlæringsvanskeligheder ikke er afdækket.

 Læsekonsulent Kirsten Jacobsen har forklaret, XXX faglige forhold ikke er beskrevet klart, og uden dette er det vanskeligt at opsætte faglige mål for XXX.
I en specialklasse burde der foreligge en skriftlig handleplan såvel socialt som fagligt.
 

 Kommunen har aldrig undersøgt XXX for at være ordblind på trods af at Kommunens psykolog Gittel Brønd på et tidligt tidspunkt gjorde opmærksom på formodning om dysleksi. Der var viden om dysleksi i familien og denne gjorde opmærksom på problemet.

 Ifølge Tipperupskolens 3. specialklasse, vidne under sagen klasselærer Tom Jensen, blev der ikke givet ordblindeundervisning og ifølge Tom Jensen var der ikke udarbejdet materiale om XXX, således blev undervisningen tilrettelagt med bøger fra 1. klasse.
 Ifølge Tom Jensen var han også klasselærer i en anden klasse, og klassen var således kun bemandet med en pædagog som ifølge XXX vidneudsagn havde klassen det meste af tiden. Meget af undervisningen ifølge Tom Jensen gik med løb i skoven og afslapningsøvelser i klassen.
 Det er ikke korrekt når Specielklassekonsulent Klaus Nørfeldt udtaler, at der altid er 2 lærere til stede ved undervisningen i Helsingør kommune ifølge klasselærer Tom Jensen og XXX Wulff Møller vidneudsagn.

 

 De sagkyndige udtaler at det er yderst vanskeligt at vurdere ud fra sagens bilag hvad årsagen er til XXX Wulff Møllers store ulyst til at gå på Tipperupskolen, som vidne har ansvarlig skolepsykolog Inge Lewin i retten udtalt ved advokat Lars Borring spørgsmål omkring hvorfor hun ikke havde talt med XXX om hans manglende lyst til at være på skolen, og dette på trods af Jan Wulff Møller skriftligt havde anmodet hende om det, svaret: "man ikke kan hjælpe en elev med de problemer eleven har før elevens problemer er løst af sig selv"
 

 Borupgårdsskolens læseklasse var belastet af adfærdsvanskelige elever og var det under hele XXX' skoleforløb, og ifølge både de sagkyndige og den første psykolograpport fra Helsingør Kommune, er det vigtigt, at der ikke er uro i den klasse et ordblindt barn går.

 Det er tankevækkende og muligvis ansvarspådragende, at XXX Wulff Møller fra kommunens side har været uden skolegang i tidsrummet 01.04.2004 til 01.12.2004 og derfra kun med 10 timers eneundervisning om ugen til den 18.04.2005.

 De sagkyndige udtaler, at denne tid kun kan have været hæmmende for XXX personlige og faglige udvikling.

 

__________________________________________________________________

 

 Borupgårdsskolens læseklasse som af kommunen bliver betegnet som det samme som O-Huset som er Helsingørs Kommunes ordblinde tilbud (se bilag) er belastet af adfærdsvanskelige elever og var det under hele XXX skoleforløb. Ifølge sagkyndig Cand. Psych. Laila Boye er det vigtigt, at der ikke er uro i den klasse et ordblindt barn går i. Layla Boye siger videre under sagen, at der ikke er noget til hinder for at en almindelig folkeskolelærer underviser ordblinde børn, hvis den pågældende lærer har tilstrækkelig erfaring og har deltaget i de fornødne kurser.
 
 
De kurser lærerne i Helsingør Kommune har deltaget i som danner grundlag for  Helsingørs Kommunes ordblindeundervisning og skolernes O-Hus supportere, er af Skoleleder Karl-Åge Andreasen ved Ordblindeinstituttet i København kommenteret som ikke værende fornødne kurser til brug for ordblindeundervisning(se udtalelse)Samtidig er det almindeligt kendt, at en it rygsæk er afgørende for hver enkelt ordblind elev og dette ikke var tilstede. (se bilag)

 Der sættes hermed spørgsmålstegn ved Helsingørs Kommunes O-Hus som er Helsingør kommunens ordblindetilbud, og som har dannet grundlag for den af Undervisningsministeriet modtagne Læseinitiativpris 2005. (se bilag)

Borupgårdsskoles engelskundervisning er kommenteret af Psykolog Lis Trane Mortensen (se bilag)

 

©  Design-Jan Wulff Møller

Licensed by KKR-Consult